Så skete det uundgåelige... Vi tabte en hjemmekamp i Champions League, og så på et medlems fødselsdag. Men set ud fra festen på lægterne og efter kampen, så tror vi ikke at det kom bag på nogen denne meget kolde februar aften. For sut Guano hvor var der god gang i Bænken, C11 og Hall of Fame. Kampen var den første kamp i mange måneder, faktisk siden april sidste år eller der omkring, hvor vi spillede herre nedren. Der var ikke rigtig nogen gnist hos spillerne og de store chancer og skud på mål husker vi intet af, det var rent faktisk bare noget lort. Dagen startede ellers rigtigt godt med at Leo havde fødselsdag, og fortsatte endnu bedre ved at Formanden og Bannerføreren kom og ønskede tillykke. Herfra går det faktisk kun ned ad bakke, vi blir stivere og stivere, for vi ankommer som de første på bænken ved halv 6 tiden og der var godt nok pingvin koldt i dagens anledning. Og inden vi ramte lægterne var både hjernen og kroppen stivere end Dua´s lem i Bangkok.. Men det betød jo intet i den store sammenhæng... for den ene stivhed tog den anden og vi spiller alligevel 2-2 i London og vinder på straffe. FORZA LEO

PS: Kom nu på bænken!!! Det lader til at der er ved at komme underfraktioner i Diablo! Der er begyndt at komme en trend med at mødes andre steder og så komme direkte på lægterne. Til alle jer: FUCK JER OG KOM PÅ BÆNKEN!